Har du lyst til at arbejde med retssager og andet juridisk arbejde i et større, privatejet dansk flyselskab med et innovativt og dynamisk arbejdsmiljø, en stærk og inkluderende kultur samt de bedste kolleger i branchen? Så er det måske dig, vi søger som jurastuderende hos Jettime.
Vi søger to engagerede og dygtige jurastuderende til vores juridiske team i afdelingen Business Support – en central del af Jettime, hvor finans, IT, indkøb, og jura er placeret for at medvirke til en effektiv drift i en branche, der er i konstant bevægelse.
Som en del af det juridiske team får du hands-on erfaring med en bred vifte af opgaver. Teamets arbejdsopgaver består primært af behandling af kompensationssager efter forordning (EF) nr. 261/04, gennemgang og vurdering af kontrakter og besvarelse af juridiske henvendelser og ad hoc-opgaver fra hele organisationen.
Vi forventer, at du arbejder ca. 15-20 timer om ugen, og at det er fordelt over minimum 2 dage. Vi er fleksible i eksamensperiode.
Du vil have din gang på Jettimes hovedkontor på Amager Strandvej 390 og vil i det daglige referere til Legal Manager i Jettime.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i varetagelse af egne sager og rådgivning i relation til forordning (EF) nr. 261/04. Du vil få mulighed for at føre retssager ved de danske, finske og svenske domstole og behandle sager fra administrative myndigheder i hele Europa. Derudover vil du bistå internt med juridisk sparring og diverse juridiske ad hoc-opgaver.
Dine personlige kompetencer, som sikrer dig succes i rollen er:
At være ombord hos Jettime…
… betyder, at du er en del af en virksomhed med dedikerede og dynamiske kolleger. Vi tager vores værdier alvorligt og betragter tillid og respekt som fundamentet for både en god forretning og vores kultur. Vi forventer, at du på en konstruktiv og positiv måde udfordrer status quo, så du bidrager til både din egen og vores fælles udvikling. Vi forventer ikke, at du er vild med flyvemaskiner – men at du elsker at arbejde både selvstændigt og sammen med mennesker.
Derudover arrangerer vi årlig firmafest, hvor alle i Jettime er inviteret. Vi deltager i DHL-stafetten, har løbende padelturneringer og meget mere...
Sådan kommer du videre
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte, Legal Manager, Emily Lundqvist Mikkelsen, på mail elm@jettime.com.
Hvis du vil vide mere om, medarbejderne i Jettime, så klik ind på vores hjemmeside eller følg linket her: https://jettime.career.emply.com/to-be-a-jettimer
Vi gennemgår ansøgninger løbende, så du kan med fordel søge straks og dog senest den 14. august 2025. Vi håber at besætte stillingerne hurtigt, men venter gerne på dig, hvis du er den helt rette.
Du søger via Apply knappen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Jettime a/s er et uafhængigt privatejet dansk flyselskab, der blev etableret i juni 2020. Jettime flyver feriegæster til og fra deres feriedestination på vegne af de førende rejsearrangører i Norden, herunder TUI og Bravo Tours m.fl. Jettime flyver ligeledes på vegne af andre ruteflyselskaber som SAS og Air Greenland. Jettime har ca. 540 ansatte med baser i København, Billund, Helsinki og Stockholm og opererer 13 passagerfly af typen Boeing 737 NG, der vedligeholdes af selskabets egen tekniske afdeling i København. Læs mere om Jettime på www.jet-time.dk.